Dansk Kalender API | Kalendarium

Generelt

Kalenderdata

Vejret

Astronomi

Indtast og vælg nærmeste sted:

Sted:
Område:
Breddegrad:	56.73567
Længdegrad:	12.29572

Dato	Gry	Sol op	Sol midt	Sol ned	Tusmørke	Dagens længde	Ændring	Inklinat.

Dato	Måne op	Måne ned	Sen op	Distance km	Oplyst	Deklin.

Tid	Højde	Azimut	Distance km	Oplyst

Måned	Middel °C	Min °C	Max °C	Nedbør	Max. pr. døgn	Soltimer	Bemærkning

Kalenderdata

På denne dag

Vejret

Astronomisk

Vejret

Dagens udkomne aviser

Sortér efter udgivelsessted

Parameter	Middel	Min	Max	Landsdel	Målestationer

Listen indeholder kun aviser, der udkom på dagen, og som er tilgængelige i fuldtekst på Mediastream (ældre end 100 år).

Sortér efter udgivelsessted

Avis		Fra	Til

Vælg fra år: Til år:

Datofordeling for påskedag

Påskedag er den første søndag efter første fuldmåne efter 21. marts. Derfor er datoen tidligst 22. marts og senest 25. april, men fordelingen er langt fra jævn. For en fyldig beskrivelse af emnet henvises til Wikipedia: Date of Easter, der bl.a. har en ækvivalent til nedenstående graf.

Dag	Antal	Pct.	Akkulumeret

Vælg fra år:

Antal år:

Kalenderdata og påske for årene

År	Kal.	Gylden	Søn.b.	Soltal	Månelign.	Sollign.	Jul. Epakt	Epakt	Påskefuldmåne	Påske

Regler for kalenderplacering og visning

Nedenstående tabel viser verdslige mærkedag og kirkelige højtider, der optræder i kalendere.

Nogle mærkedage optræder ikke i alle kalenderår, men kun i den periode, hvor de har haft betydning. Det giver f.eks. ikke mening at anføre Tamperdag i en kalender for 2023, og det giver endnu mindre mening at anføre Grundlovsdag i kalendere før 1849. Kolonnen Vises fortæller hvilken kalenderperiode den enkelte begivenhed optræder i. De fleste ældre navnedage og højtider (Korsets ophøjelse, Kristi Legemsfest osv.) ophører fra år 1900. Det er naturligvis en arbitrær grænse, men et eller andet sted skal den jo gå.

Nogle begivenheder er på et tidspunkt ophørt som helligdag. En del helligdage forsvandt ved Helligdagsreformen i 1770 og senest forsvandt Store Bededag ved lov i 2023. Kolonnen Helligdag fortæller hvilken periode begivenheden evt. eksponeres som helligdag.

En tidligere helligdag kan leve videre i bedste velgående i den folkelige bevidsthed som almindelig søgnedag. Det gælder f.eks. Helligtrekongersdag og Mikkelsdag, der blev afskaffet som helligdage i 1770, men som stadig har et liv. I Kalender API’en vil nogle tidligere helligdag derfor bliver vist i en periode efter de mistede status som helligdag – men naturligvis kun som almindelige søgnedage. Igen er det udelukkende et subjektivt skøn, der ligger til grund for hvilke og hvor længe.

Kolonnen Placering viser det grundlag, den datomæssige placering i kalenderen hviler på. Mange begivenheders placering afhænger af påskefastlæggelsen. Den anvendte metode til fastlæggelse af påske er beskrevet i Menupunktet Påske => Påskeberegning. Andre begivenheder har faste datoer, mens enkelte begivenheders placering har været underkastet skiftende lovgivning og derfor ændret sig over tid (f.eks. Flyttedage, Marie Bebudelse, Allehelgensdag). Disse ændringer – som Kalender API’en følger – er beskrevet.

Begivenhed	Vises	Helligdag	Placering	Wikipedia

Ugenumre

I Danmark indførtes nummerering af ugerne mandag d. 1. januar 1973. I kalender API'et gives ugenumre derfor for alle kalenderår fra 1973 og frem. Regler for nummerering følger ISO 8601, hvilket betyder:

Ugen starter på en mandag.
Uge nr. 1 i et år er den uge, hvori den første torsdag indgår. Det betyder, at Uge 1 kan starte 29. december eller senere i det foregående år, ligesom det sidste ugenummer i det foregående år kan strække sig tre dage ind i det aktuelle kalenderår.
Hvis den 1. januar i et år er torsdag - eller i et skudår onsdag - har året 53 ugenumre ellers 52 ugenumre.

Kalender API'ets nummerering af uger følger disse regler.

Sommertid og normaltid (vintertid)

Sommertid har været indført i Danmark i årene 1916, 1940-1948 og fra 1980 og frem. I perioden 1916-1948 var overgangene mellem sommertid og normaltid følgende:

                        1916	15. maj	00:00   30. sep 24:00
                        1940	15. maj 00:00	31. dec 24:00
                        1941	01. jan 00:00	31. dec 24:00
                        1942	01. jan 00:00	02. nov 03:00
                        1943	29. mar 02:00	04. okt 03:00
                        1944	03. apr 02:00	02. okt 03:00
                        1945	02. apr 02:00	15. aug 03:00
                        1946	01. maj 02:00	01. sep 03:00
                        1947	04. maj 02:00	10. aug 03:00
                        1948	09. maj 02:00	08. aug 03:00

Siden 1980 har starten på sommertid været sidste søndag i marts kl 02:00. I perioden 1980 ti1 1995 sluttede sommertiden sidste søndag i september kl. 03:00, men fra og med 1996 blev det ændret til sidste søndag i oktober kl. 03:00.

Kalender API'et viser sommertid/normaltid i overensstemmelse med dette i kalenderårene 1916, 1940-48 og 1980 og frem.

Kongelige fødselsdage

Kalender API'et medtager fødselsdage for den til enhver tid siddende regent, men kun i regentperioden. I kalenderår, hvor der er sket tronskifte, kan der derfor forekomme to regentfødselsdage i samme kalender. Nedenstående tabel viser de datoer, der ligger til grund for visning af regenternes fødselsdage.

Regent	Fra	Til	Fødselsdag
Kong Hans	21. maj 1481	20. feb. 1513	2. februar
Christian II	20. feb. 1513	12. apr. 1523	1. juli
Frederik I	13. apr. 1523	10. apr. 1533	7. oktober
Christian III	4. jul. 1534	31. dec. 1558	12. august
Frederik II	1. jan. 1559	4. apr. 1588	1. juli
Christian IV	4. apr. 1588	28. feb. 1648	12. april
Frederik III	6. jul. 1648	9. feb. 1670	18. marts
Christian V	9. feb. 1670	25. aug. 1699	15. april
Frederik IV	25. aug. 1699	12. okt. 1730	11. oktober
Christian VI	12. okt. 1730	6. aug. 1746	30. november
Frederik V	6. aug. 1746	14. jan. 1766	31. marts
Christian VII	14. jan. 1766	13. mar. 1808	29. januar
Frederik VI	14. apr. 1808	3. dec. 1839	28. januar
Christian VIII	3. dec. 1839	20. jan. 1848	18. september
Frederik VII	20. jan. 1848	15. nov. 1863	6. oktober
Christian IX	15. nov. 1863	29. jan. 1906	8. april
Frederik VIII	29. jan. 1906	14. maj 1912	3. juni
Christian X	14. maj 1912	20. apr. 1947	26. september
Frederik IX	20. apr. 1947	14. jan. 1972	11. marts
Margrethe II	14. jan. 1972	14. januar 2024	16. april
Frederik X	14. jan. 2024	-	26. maj

Flagdage

Danmark har trods flere forsøg aldrig fået en egentlig flaglov. Det har medvirket til at skabe tvivl om bl.a. flagdage, hvilket har kunnet frustrere borgere i såvel 1896 som 2006 - og sikkert også årene imellem.

Det blev i vid udstrækning overladt til private initiativer at definere flagdage for den brede offentlighed. I begyndelsen af 1900-tallet udgav Foreningen Dannevirke en flagkalender med ”de officielle flagdage” Det blev fulgt op af en ”National-kalender”, der skitserede 31 flagdage. Størst indflydelse fik dog Politikens bestseller-årbog ”Hvem Hvad Hvor”, der fra 1939 nærmest blev betragtet som indeholdende den formelle oversigt over officielle flagdag. De officielle flagdage er dage, hvor der flages fra samtlige statsbygning og statsskibe i hele landet. Men tidligere havde forskellige grene af statsapparatet deres individuelle flagreglementer. Flagdage kunne også være lokalt forankrede, som f.eks. flagning for Afstemningen i Sønderjylland 1920 (10. februar), der primært var flagdag i afstemningskredsene, men også optaget i Hvem Hvad Hvor liste over flagdage. Kommuner og regioner har også egne flagreglementer. Nogle kommuner flager f.eks. på Nordens dag (23. marts), Arbejdernes Internationale dag (1. maj), Europadagen ( 9. maj) og Forenede Nationers dag (24. oktober).

Officiel flagning for besættelsen (9. april), Augustoprøret 1943 (29. august) og befrielsen (5. maj) blev indført som en midlertidig ordning i 1945, men først i 1950 indgik de to af dagene permanent i statens flagningsreglement. Den 29. august ophørte som flagdag. Det er dog tilladt at der flages med splitflag i Mindelunden den 29. august. En midlertidig ordning, der udløber 2033.

Af nyere ændringer blev der i 2009 indført flagdag for Danmarks Udsendte (5. september) og den seneste udvidelse (2023) er optagelsen af Hans Kongelige Højhed Prins Christian (15. oktober).

Fra 2009 er officielle flagdage blevet præciseret gennem cirkulærer fra Justitsministeriet og har derfor fået en mere formel og gennemskuelig karakter.

Forsvarets flagdage (i historisk folkemunde ofte kaldt ”slagdage”) har de sidste 100 år holdt sig mere konstant, men deres udbredelse i forskellige værn er stadig en gåde for de fleste.

Der findes næppe en endegyldig facitliste for korrekt angivelse af flagdage over tid. Kalender API’ens anførte historiske flagdage holder sig til de centrale og mere ”sikre”. Det vil sige primært flagdage for kirkelige højtider, fødselsdage i kongehuset og de militære ”slagdage”.

Historisk har Kongehusets skiftende medlemmer opretholdt deres flagdag, til de er udtrådt ved naturlig afgang. Det gælder dog ikke prinsesse Helene (1888-1962), der for sine stærke og åbenlyse sympatier for nazismen under besættelsen blev udvist fra landet i 1945 af Christian X og naturligt nok også måtte give afkald på sin flagdag (1. juni). Af helt andre grunde blev Hendes Excellence Grevinde Alexandra af Frederiksborg (tidligere Prinsesse Alexandra) strøget fra Justitsministeriets Cirkulære for flagdage efter skilsmissen mellem hende og Hans Kongelige Højhed Prins Joachim i 2005.

Tabellen viser hvilke begivenheder, der er anvendt i API’ens oversigt over årlige flagdag samt hvilke kalenderår de optræder i. Der er fremskrevet årlige flagdage til 2030 under forudsætning af uændret reglement.

Begivenhed	Fra og med	Til og med	Dato	Wikipedia

Astronomiske data

Alle astronomiske værdier i Kalender API'et, er baseret på Coordinatesharp. Det gælder også fastlæggelsen af jævndøgn, solhverv og månefaser. Se specifikationer for biblioteket i CoordinateSharp's dokumentation. For nogle ganske få år i den juliansk kalendertid er der kendte begrænsninger.

Ved sammenlining med andre astronomiske kalendere eller tabeller kan der ved f.eks. solopgang/solnedgang opleves minutters forskel i tiderne, hvilket skyldes forskel i de anvendte geografiske koordinater. Vær endvidere opmærksom på, at nogle almanakker og astronomiske oversigter konsekvent anvender CET-tidsangivelse uanset evt. sommertid, hvilket er forklaringen på, at der i de tilfælde vil være en times forskel. I Kalender API'et underordner tidsangivelserne sig altid evt. sommertid.

Meteorologiske data

Alle vejrhistoriske data, der er brugt i Kalender API'et, er baseret på DMI's Frie Data. Fra og med kalenderår 1984 bliver data trukket direkte fra DMI API (Meteorological Observations). Fra perioden før 1984 er anvendt datafiler, som er tilknyttet DMI Report No. 21-02 (John Cappelen: Denmark – DMI Historical Climate Data Collection 1768-2020). De ældste målinger er fra 1768 og er udelukkende en daglig temperaturmåling ved Rundetårn og senere Botanisk Have. I perioden 1780-1797 og perioden 1860-1872 ser der ud til at mangle daglige vejrmålinger. Først ved Meteorologisk Instituts oprettelse i 1872 begynder tilgængelige data langsomt at blive mere fyldige.

Muligheden for vejrdata er taget med i Kalender API'et primært for at demonstrere anvendelsesmulighederne for DMI's Frie Data i kalendersammenhæng. Ønsker du at anvende meteorologiske data i dit kalenderarbejde, bør du trække dine data direkte fra DMI - enten gennem deres API eller ved download fra DMI. Under alle omstændigheder er det DMI, der skal angives som kilde. Se Vilkår for anvendelse af DMI’s frie meteorologiske data . Fra 30. november 2023 er DMI's Frie Data tilgængelige på Attrribution-ShareAlike vilkår.

Kalendarium.dk

Kalendarium.dk er en demo-side, der viser hvordan Dansk Kalender API kan bruges i praksis og hvilke muligheder, der er i den. Kalendarium.dk udgøres af en enkelt HTML-fil, der trækker alle data gennem Kalender API'et.

Du kan linke til et bestemt kalenderår på kalendarium.dk med url-parameter year. F.eks:
https://kalendarium.dk?year=1813

Dansk Kalender API (api.kalendarium.dk)

Et API leverer data og intet andet. Du bestemmer selv, hvordan de modtagne data skal bruges eller præsenteres. Data kan trækkes direkte ind i websider, mobile apps, applikationer af enhver afskygning eller blot bruges i baggrundsberegninger m.v.

Dansk Kalender API udstiller kalenderdata, så du med meget lidt kodning kan skabe færdige kalendere og kalenderlister med helligdage, verdslige og kirkelige mærkedage, navnedage m.v. Der kan hentes data for kalendere fra år 1 til år 9999, men du afgør selv hvilken kalenderperiode, det i din forståelse giver mening og fornuft at arbejde med.

Lovgivning af betydning for den danske kalender er inkorporeret fra Bededagsreformen i 1686, kalenderovergang i 1700, helligdagsreformen i 1770 og frem til afskaffelsen af St. Bededag gældende fra 2024. Se under Kalenderregler for de anvendte specifikationer.

Se API'ets muligheder i API-dokumentation. Under menuen Kodeeksempler er der en lang række simple eksempler på brug af dens funktioner.

Tilladelse til brug

Du kan frit trække data fra API'et og bruge til, hvad du vil. Du behøver ikke registrere dig eller spørge nogen om lov. Du kan bare gå i gang.

Droit moral og almindelig anstændighed tilsiger, at du ikke bruger API'et på måder og til formål, som det åbenlyst ikke var tiltænkt, og at du ved brug giver en reference til din kilde. Det sidste kan indfries ved f.eks. at indsætte:


Powered by ❤️ <a target="_blank" href="https://kalendarium.dk">Dansk Kalender API</a>

Vejrdata i kalenderen er baseret på DMI's Frie Meteorologiske Data ligesom tekster fra Wikipedia bliver trukket via Wikipedia API. I begge tilfælde vil der i returnerede data altid være et feltnavn Souce, der viser datas ophav. Videregiver du vejrdata fra DMI eller tekster fra Wikipedia, som er trukket gennem Kalender API'et, er det dit ansvar at give passende reference til datakilderne. Her kan du evt. bruge indholdet af feltet Source i den returnerede json. Se i øvrigt Vilkår for anvendelse af DMI’s frie meteorologiske data . Wikipedia-tekster er publiceret under Creative Commons Attribution-ShareAlike licens. Se vilkår CC BY-SA 4.0 DOKUMENTATION .
Fra 30. november 2023 følger brugen af DMI's Frie Data også Attribution-ShareAlike.

Den anbefalede fremgangsmåde er, at du selv trækker data direkte fra tjenesterne. Der er fri adgang til både DMI's og Wikipedias API, og de er nemme at arbejde med.

Kreditering - og tak til ...

Klimadatastyrelsen/Datafordeleren for den frie adgang til geodata og kort. Adressevælgeren bruges her i Lokationsvælger.

DMI - Danmarks Meteorologiske Institut for at have frisat vejrhistoriske data, der bruges flere steder i API'et.

Wikipedia Foundation for det fantastiske arbejde og for at publicere under Attribution Share-Alike. Mulighed for at hente tekstresume gennem Wikipedia API bruges her adskillige steder.

Open Source biblioteket Leaflet, der her bruges i lokationsvælger.

.NET biblioteket Coordinatesharp, der er brugt til astronomiske beregninger.

Danskernes Historie Online for det uvurdelige arbejde med at gøre historien tilgængelig, og her især for at bringe almanakker, Bauer og anden kalenderrelevant litteratur online, og hvortil der linkes hyppigt i API'et.

Familysearch.org for listen over danske helligdage og for at gøre den tilgængelig under Attribution Share-Alike.

Danmarks-Samfundet og Nationalt videnscenter om Dannebrog for beredvillig hjælp og nyttig information om flagdagenes historie.

Danmarks Statistik for at gøre Statistikbanken tilgængelig gennem API. Den anvendes her til statistik over befolkningstal, befolkningsfremskrivning og prisindeks.

Det Kgl. Bibliotek (Mediastream) for digitalisering af danske aviser, som der i API'et hyppigt linkes til.

Claus Tøndering for den vidunderlige bog Julius og Gregor (2007), der inspirerede til dette projekt og også gav en nøgle til påskeberegning i både juliansk og gregoriansk kalendertid.

Referencer til anvendt litteratur

Kim Abildgren: Consumer Prices in Denmark 1502-2007 (med tilhørende datafil), Danmarks Nationalbank, Working Papers 60, København 2009.

John Cappelen (red.): Denmark - DMI Historical Climate Data Collection 1768-2020 (med tilhørende datafiler), DMI Report 21-02, København 2021.

Claus Tøndering: Julius og Gregor, Eget Forlag, København 2007.

R. W. Bauer: Calender for Aarene fra 601 til 2200 efter Christi fødsel. København 1868. (Tilgængelig på Danskernes Historie Online).

Svend Aage Hansen: Befolkningstallet 1645-1960, Nationaløkonomisk Tidsskrift, Bind 104 (1966).

Kontakt

Jeg tilstræber at rette alle fejl og mangler, som kalendervenlige sjæle gør mig opmærksom på. Ved at meddele fundne fejl, bidrager du til at forbedre denne frie og åbne kalenderhistoriske base.

kontakt@kalendarium.dk
Per Lindsø Larsen

Vælg år:

Beregning af påske for året 2023 (juliansk kalender)(gregoriansk kalender)

Skarpe halv-paranteser ⌊ ⌋ indikerer en heltalsdivision, således at decimaler smides væk og der altid rundes ned: ⌊7/2⌋ = 3.
Mod (modulo) beregner den rest, der er tilbage efter division (27 mod 5 = 2)

Gyldental = (år mod 19) + 1 = (2023 mod 19) +1 = 17

Århundrede

⌊

år

100

⌋

⌊

2023

100

⌋

Juliansk epakt = (11 x (Gyldental -1 )) mod 30 = (11 x (17 - 1)) mod 30) = 17

Solligning

⌊

3 x (Århundrede +1)

⌋

⌊

3 x (20 + 1)

⌋

Måneligning

⌊

8 x Århundrede + 13

⌋

⌊

8 x 20 + 13

⌋

Gregoriansk epakt = Juliansk epakt - Solligning + Måneligning + 8 = 17 - 17 + 17 + 8 = 17
Hvis resultatet er mindre end 1 lægges 30 til. Tilsvarende trækkes 30 fra, hvis det er større end 30.

Tabel til opslag af påskefuldmåne på baggrund af epakt i den gregorianske kalender:
Når epakten er 25 vælges 17. april, hvis gyldentallet er større end 11, ellers 18. april. Tabel til opslag af påskefuldmåne på baggrund af gyldental i den julianske kalender:

Gregoriansk epakt	Påskefuldmåne
1	12. april
2	11. aoril
3	10. april
4	9. april
5	8. april
6	7. april
7	6. april
8	5. april
9	4. april
10	3. april
11	2. april
12	1. april
13	31. marts
14	30. marts
15	29. marts

Gregoriansk epakt	Påskefuldmåne
16	28. marts
17	27. marts
18	26. marts
19	25. marts
20	24. marts
21	23. marts
22	22. marts
23	21. marts
24	18. april
25	17. april el. 18. april
26	17. april
27	16. april
28	15. april
29	14. april
30	13. april

Gyldental	Påskefuldmåne
1	5. april
2	25. marts
3	13. april
4	2. april
5	22. marts
6	10. april
7	30. marts
8	18. april
9	7. april
10	27. marts

Gyldental	Påskefuldmåne
11	15. april
12	4. april
13	24. marts
14	12. april
15	1. april
16	21. marts
17	9. april
18	29. marts
19	17. april

Påskefuldmåne = Mandag 10. april
Påskesøndag = 16. april 2023

Metoden til udregning af påske er baseret på Claus Tønderings bog Julius og Gregor (2007). Bogen er desværre udsolgt, men se nærmere på forfatterens Calendar FAQ
Ved beregning af ugedagen for påskefuldmåne er anvendt Zellers kongruens tilpasset den danske kalenderovergang.

Fra år: Til år:

Jævndøgn og solhverv

Introduktion (on/off)

Solhverv er de to tidspunkter på året, hvor solen når sin hhv. højeste (sommer) og laveste (vinter) højde over horisonten midt på dagen. Solhvervene markerer begyndelsen af sommeren og vinteren og er tidspunkterne med de længste (sommersolhverv) og korteste (vintersolhverv) dage i året.
Jævndøgn refererer til de to tidspunkter i året, hvor dag og nat er omtrent lige lange. Forårjævndøgnet markerer begyndelsen af foråret, mens efterårsjævndøgnet markerer begyndelsen af efteråret.

API-funtionen EquinoxSolstice/{startår}/{slutår} giver mulighed for at trække datoer for jævndøgn og solhverv i et valgt årsinterval.

Ønsker du at kontrollere resultaterne, kan du sammenligne med f.eks. følgende tabeller:

År	Forårsjævndøgn	Sommersolhverv	Efterårsjævndøgn	Vintersolhverv

Vælg Fra år:

Antal år:

Forskydelige højtider for årene

Introduktion (on/off)

Tabellen viser højtider, der ikke alle kan fastlægges ud fra påske, og som aldrig - eller kun i en periode - har haft fast dato.

Dato for 1. søndag efter Helligtrekonger er naturligt afhængig af ugedagene og det samme for 1. søndag i advent, der er søndagen i ugen mellem 27. november og 3. december.

Allehelgensdag var indtil Helligdagsreformen i 1770 den 1. november, men blev herefter fastsat til den første søndag i november.

Mariæ Bebudelse var indtil 1770 fastsat til den 25. marts med mindre Palmesøndag faldt før eller på denne dag. I så tilfælde henlagdes Mariæ Bebudelse til Palme-lørdag. Efter reformen fastlagt til 5. søndag i fasten.

For datering af påskesøndag, se menupunktet Påske => Påskeberegning og for de andre højtiders variation fra påske, se menupunktet Kalenderregler.

År	H3K Søndag	Fastelavn	Marie Bebudelse	Påskedag	Bededag	Kr. Himmelfart	Pinsedag	Allehelgensdag	Adventssøndag

Vælg Fra år:

Antal år:

Tamperdage for

Introduktion (on/off)

Tamperdage er 4 årlige fastedage i den katolske kirke. Navnet kommer fra latin quatuor tempora (fire gange). Der er en tamperdag ved hver kirkeligt kvartals begyndelse. I Danmark faldt tamperdagene på onsdagene efter henholdsvis askeonsdag, pinsedag, korsets ophøjelse og sankt luciæ dag.

Tamperretterne som behandlede ægteskabssager trådte sammen på tamperdag, og deraf fik de deres navn.

År	Forår	Sommer	Efterår	Vinter

Vælg Fra år:

Antal år:

Flyttedage

Introduktion (on/off)

Fra gammel tid var flyttedagen henholdsvis 3. fredag efter påske og Mikkelsdag (29. sept.). I 1799 faldt påsken allerede 24. marts og flyttedagen 12. april. Den usædvanlig tidlige flyttedag kombineret med en streng vinterfrost gjorde det vanskeligt for entreprenører og husejere at få huse og værelser klar, og i Plakat af 12. marts 1799 blev det derfor bestemt, at flyttedagen i København kunne rykkes 4 uger, til 10. maj.

For at undgå tilsvarende problemer fremover blev flyttedagen i Kgl. Rescript af 28. juni 1799 fastlagt til 3. tirsdag i april og 3. tirsdag i oktober, dog således, at hvis den 3. tirsdag i april faldt dagen efter 2. påskedag, blev den rykket til efterfølgende torsdag.

Ved Kgl. Resolution af 13. april 1813 blev denne fastlæggelse af flyttedag også gældende for købstæderne. Ved Kgl resolution af 16. april 1817 blev den udvidet til også at gælde landdistrikterne.

I 1821 kom påsken igen på tværs, idet flyttedagen dette år ville falde midt i ”den stille uge” (ugen før påske). Det affødte Kgl. Resolution af 7. marts 1821, hvor det blev præciseret, at ”Foraars-Flyttedagen, saavel i Aaret 1821 som for Fremtiden, naar den indtræffer i den stille Uge , skal for hele Riget udsættes til første Torsdag efter Paaske”.

I Lejeloven af 23. marts 1937 blev den 1. i hver måned bestemt som almindelig flyttedag. Politikens Årbog "Hvem Hvad Hvor" vedblev dog med sideløbende også at opgive flyttedage efter ældre regler frem til 1945.

Kalender API'et giver flyttedage for alle kalenderår frem til 1937 og følger den til enhver tid gældende lovgivning. Som følge af ovenstående vil der kun være forskelle mellem København, købstæderne og landdistrikterne i perioden 1799-1817.

	Forår			Efterår
År	Kbh.	Kbst.	Land	Kbh.	Kbst.	Land

Indtast år (1930-2030):

Officielle Militære

Officielle og Militære Flagdage i

Introduktion (on/off)

Officiel flagning for besættelsen (9. april), Augustoprøret 1943 (29. august) og befrielsen (5. maj) blev indført som en midlertidig ordning i 1945, men først i 1950 indgik de to af dagene permanent i statens flagningsreglement. Den 29. august ophørte som flagdag. Frem til 2033 er det dog tilladt at der flages med splitflag i Mindelunden den 29. august. En midlertidig ordning , der udløber 2033.

Af nyere ændringer blev der i 2009 indført flagdag for Danmarks Udsendte (5. september) og den seneste udvidelse (2023) er optagelsen af Hans Kongelige Højhed Prins Christian (15. oktober).

Fra 2009 er officielle flagdage blevet præciseret gennem cirkulærer fra Justitsministeriet og har derfor fået en mere formel og gennemskuelig karakter.

Forsvarets flagdage (i historisk folkemunde ofte kaldt ”slagdage”) har de sidste 100 år holdt sig mere konstant, men deres udbredelse i forskellige værn er stadig en gåde for de fleste.

Ved sammenfald af datoer (som f.eks. 9. april 2023) er det kirkelige højtider, der trumfer andre anledninger til flagdag. På langfredag flages på halv stang hele dagen. På påskedag på hel stang hele dagen.

Dato	Begivenhed	Type	Flag	Wiki

Indtast år (fra 1973):

Ugenumre for

Introduktion (on/off)

I Danmark indførtes nummerering af ugerne mandag d. 1. januar 1973. I kalender API'et gives ugenumre derfor for alle kalenderår fra 1973 og frem. Regler for nummerering følger ISO 8601, hvilket betyder:

Ugen starter på en mandag.
Uge nr. 1 i et år er den uge, hvori den første torsdag indgår. Det betyder, at Uge 1 kan starte 29. december eller senere i det foregående år, ligesom det sidste ugenummer i det foregående år kan strække sig tre dage ind i det aktuelle kalenderår.
Hvis den 1. januar i et år er torsdag - eller i et skudår onsdag - har året 53 ugenumre ellers 52 ugenumre.

Ugenr	Fra	Til

Verdslige og kirkelige mærkedage i året

Dato	Begivenhed	Latin	Alternative navne for dagen	Wikipedia	Verdslig	Kirkelig	Helligdag

Dato	Begivenhed	Latin	Liturgisk Farve	Wikipedia

Listen er genereret primært på baggrund af ordliste i R. W. Bauers Calender for Aarene fra 601 til 2200 efter Christi Fødsel, Kbh. 1868 (gjort tilgængelig af Danskernes Historie Online) og Denmark Feast Day Calendars (publiceret online af FamilySearch.org under Creative Commons Attribution Share Alike Licens).

Navn	Dag

Navnedage

Navnedagene er identiske for alle kalenderår, dog således, at i skudår er 24. februar skuddag og navnedage for resten af februar skubbes en dag frem. En undtagelse er året 1700, hvor overgangen fra juliansk til gregoriansk kalender medførte, at dagene mellem 18. februar og 1. marts udgik.

Klik på kolonnenavn for at sortere kronologisk eller alfabetisk. Klik på navn eller dato for at få yderligere information om dagen eller klik videre til Wikipedia.

Dag	Navn	Wikipedia

Flagdage

Officielle flagdage er dage, som har en særlig national betydning. Statslige myndigheder har på officielle flagdage pligt til at flage med splitflag fra deres bygninger – på den grønlandske flagdag dog med det grønlandske flag Erfalasorput og på den færøske flagdag med det færøske flag Merkið.

I tilfælde, hvor fødselsdage i kongehuset falder på langfredag, flages der på halv stang. Falder 9. april på påskedag, flages der på hel stang hele dagen. Der gælder særlige regler for militære flagdage.

Klik på den enkelte begivenhed for mere info.

Dato	Begivenhed	Type

Verdslige og kirkelige mærkedage i året

Navnedage

Flagdage

Vedligeholdelse pågår